Nye opfindelser, der siver ud tidligt, deles af entusiaster med lynets hast?

Hensigt

Livsstilsvejledningen i hjerterehabilitering i Zaans Medical Center (ZMC) blev vurderet som utilfredsstillende på tre punkter af tilsynet. Problemet var ikke i starten af ​​processen: patienterne blev godt modtaget på hospitalet, og de første uger af hjerterehabilitering var ordentligt tilrettelagt. Tilbuddet inden for livsstil, som at holde op med at ryge, vægttab og patientopfølgning, viste sig dog at være utilstrækkeligt sikret. Derudover var feedbacken af ​​dataene utilstrækkelig. Dette førte til unødvendigt frafald blandt patienterne senere i forløbet. En ny hændelse, og med det en optagelse, kan derfor have ligget på lur. Dette resulterer i høje sundhedsudgifter. Forbedring af hjerterehabiliteringen var derfor påtrængende nødvendig.

Efter en tilbudsproces blev Viactive valgt blandt fire udbydere for at forbedre hjerterehabiliteringen med ZMC. I samarbejde med Lifestyle Interactive, Universitetet i Maastricht, ZMC, livsstilsrådgivere og diætister, ViActive har udviklet et innovativt hjerterehabiliteringskoncept. Det drejer sig om en redesign af rehabiliteringsforløbet, hvori e-sundhed og et livsstilsmodul er indbygget. Varigheden af ​​hjerterehabiliteringen forlænges hermed til halvandet år. Personlig vejledning og målrettet træning (forpligtet til en sundere livsstil) kommer først.

Nærme sig

1. Ved at tale med alle interessenter i kæden (patienter, specialister, fysioterapeuter, psykologer, livsstilseksperter, patientforening og sundhedsforsikringer) og udfører observationsforskning, er hjerterehabilitering blevet evalueret. Følgende punkter til forbedring blev noteret:Der er ringe samarbejde eller koordinering mellem de forskellige plejeudbydere og moduler. Den mangler en standard MDO (tværfaglig konsultation) og klar kontrol over patienten.
2. Efter fire måneder er nogle af patienterne ude af billedet, og der er ikke længere nogen kontrol over langsigtede og bæredygtige livsstilsændringer. Dette gør chancen for at falde tilbage i gamle mønstre betydelig. Desuden er tre til fire måneder for korte til at skabe en adfærdsændring.
3. Indholdet af programmet – herunder behov for yderligere vejledning – fastlægges ved en optagelsessamtale ud fra standarder. Den observationsundersøgelse har dog vist, at behovet for et personligt tilpasset program ofte tager seks måneder til et år at tage form, og så er patienten ikke længere under opsyn.

På baggrund af disse indsigter er der lavet et redesign af hjerterehabilitering. Med undtagelse af livsstilsmodulet kunne omkostningerne pr. patient passe inden for (tungeste) DBC (retningslinje 2014).

Resultat

En gennemtænkt, overkommeligt og gennemførligt koncept med støtte fra alle interessenter i rehabiliteringsprocessen. De vigtigste forbedringer var:

• Et personligt indtag og tilgang;
• En forlængelse af hjerterehabiliteringen til halvandet år;
• Bidrag af et livsstilsmodul, skræddersyet til hjerterehabiliteringsmodulerne PEP (psykologisk og følelsesmæssig støtte), PASSE (bygningstilstand) og infomodulet;
• Et ekstra e-coaching system, med en coach, der også har fysisk kontakt med patienten, så ingen fremmed;
• Via e-coaching er det også muligt for patienterne at udveksle viden med hinanden;
• En PDCA-cyklus knyttet til MDO, at overvåge patienternes fremskridt, fodret med information fra e-coachingsystemet.

Implementeringen gik kun anderledes end planlagt. Der var behov for økonomiske ressourcer til implementering og udførelse, som ZMC ikke havde. Derefter blev der holdt samtaler med flere potentielle finansmænd (o.a. sygeforsikringsselskaber, ZonMw og Hjertefonden). Alle var spændte, men af ​​forskellige årsager kom det ikke til finansiering.

Effektiviteten af ​​programmet var godt underbygget med en business case, men det viste sig ikke at bevise på forhånd. Til dette skulle det implementeres først. Påviselige beviser for effektivitet kan fremskynde implementeringen og overtalelse af finansieringsgivere. Planerne for en konsekvensundersøgelse fra University of Maastricht var klar. Der skal dog også penge til for at gennemføre en konsekvensanalyse. Og når en passende tilskudsansøgning blev tildelt, var naturaliefinansiering en betingelse - at få egne penge ind, som ikke var der. En ond cirkel.

Og så skete det

1. Opsparing og forebyggelse er svære at investere. Den nye hjerterehabilitering ville ikke give nogen direkte økonomisk gevinst, og finansfolkene ville ifølge business casen ikke være dem, der har direkte gavn af finansiering.. torsdag (finansiel) fordele er synlige andre steder.
2. Så snart konceptet var implementeret og bevist, ville andre hospitaler også blive besøgt. Dette skridt kunne muligvis være taget på et tidligere tidspunkt, for at få mere støtte fra 2^{er overbevist om, at erfaringerne kan indarbejdes i de forskellige opfølgningsprojekter for at opbygge selvudforskende patientfællesskaber og} linje for denne tilgang.
3. Opdeling af realiseringen i mindre trin kunne også have været en mulig løsning på finansieringsproblemet Hvornår 75% af den nye proces var faktisk allerede blevet realiseret, der kunne trods alt have været mere entusiasme for at finansiere.
4. Udover finansieringsproblemerne var tiden måske ikke inde endnu. Gennemløbstiden på halvandet år matchede ikke retningslinjerne og finansieringsstrukturen. Hvorvidt tilbuddet forblev det samme, og kvaliteten ville blive bedre, virkede ikke indlysende for alle – ville det ikke være bedre blot at fortsætte med fuldt ud at overholde retningslinjerne?
5. På trods af at videnskabelig forskning har underbygget betydningen af ​​livsstil, Diætetik og livsstil kom under et kritisk forstørrelsesglas i samme periode. Hører dette hjemme i anden linje? Det mente inspektionen, givet vurderingen af ​​ZMC. Andre parter mente, at det mere var noget for primærplejen eller for patienten selv. Det var derfor usikkert, om 'at tabe sig' og 'stop med at ryge' ville forblive i forsikringspakken. Begejstringen for at investere i livsstil var ikke stor.

Navn: Peter Wouters:
Organisation: Viaktiv