Før du indfører en ny forordning eller lov, lave en såkaldt præstationstest: Hvad er påvirkningen for de forskellige parter? Hvilke processer/systemer skal justeres? Er der nogen undtagelser tænkelige?? Derudover skal du være agil og have lyst til løbende at justere planerne.

Hensigt

derefter ind 2015 skete decentraliseringen af ​​statslige opgaver til kommunerne, kommunerne fik ansvaret for ungdomsplejen. Ungdomsplejeloven for familier med opvækst- og opvækstproblemer blev så ændret til ungdomsloven. Den nye ungdomslov blev udvidet til at omfatte andre målgrupper, herunder unge med psykiske problemer. En af reglerne fra den gamle lov, forældrebidraget, blev vedtaget i ungdomsloven og gjaldt nu også for de nye målgrupper. I praksis betød ordningen, at forældre betalte et bidrag til at betale en del af opholdsudgifterne til deres børn på hospitalet.. Forældre vil have færre omkostninger, hvis deres barn ikke bor hjemme, var ideen.

Tidligere flød overskuddet af forældrebidraget, om 11 millioner om året, til statskassen. Mange af disse bidrag blev i sidste ende ikke indsamlet, fordi de korrekte oplysninger ikke blev videregivet. Dette var et kendt faktum for de berørte ministerier. Decentraliseringens øjeblik og med det flytningen af ​​ansvar og budget til kommuner, blev beslaglagt for at rette op på dette. Ved at realisere et økonomisk incitament for kommuner, fra 1 januar 2015 skærpet tilsyn med gennemførelsen af ​​forældrebidragsordningen. Dette vil så skabe en indtægtsstigning.


Nærme sig

Om makrobudgettet for ungdomshjælp, at pr 2015 ville gå fra staten til kommunerne, størrelsen af ​​forældrebidragsordningen blev fratrukket. Kommunerne skulle selv modtage dette beløb via gennemførelsesbureauet CAK. Kort sagt: et væsentligt økonomisk incitament. Finansministeriet satsede på et beløb på 45 million, men kom til sidst til et beløb på 26 million match.

Det centrale administrationskontor (CAK) begyndte at implementere forældrebidragsordningen efter den nye lov. For at realisere dette oprettede CAK et IKT-system, og CAK'en ville sørge for at opkræve beløbet. Herefter skulle overskuddet gå til kommunen.

Emnet blev drøftet i Ungdomslovens Repræsentanternes Hus (februar 2014) ikke et vigtigt opmærksomhedspunkt, fordi det blev set som en regulær forestilling, der kunne indgå i den nye lov. Som følge heraf var vigtige ændringer i implementeringen af ​​ordningen og med hensyn til de berørte målgrupper ikke umiddelbart tydelige for interessenterne, som kommunerne og GGZ.


Resultat

I sommeren d 2014 kommuner opdagede, at de skulle i gang med at opkræve forældrebidraget. Efter den gamle lov var der kun femten myndigheder, der videregav forældrebidraget, under ungdomsloven viste det sig, at der ikke var færre end ca 400. CAK holdt arbejdsmøder med kommuner, men det IKT-system, der skulle lette den administrative proces, fungerede stadig ikke tilstrækkeligt. Kommuner gør modstand, fordi de (på) forudså store administrative byrder. I efteråret 2014 GGZ opdagede, at forældrebidraget ville omfatte børn, der har brug for psykiatrisk hjælp. Der var stor modstand, og Repræsentanternes Hus opfordrede til yderligere undersøgelse af konsekvenserne af ordningen, hvad statssekretær Van Rijn i januar 2015 lovet.

I januar 2015 blev ungdomsloven indført, men implementeringen af ​​ændringerne i forældrebidragsordningen mislykkedes på grund af informationsudvekslingen mellem CAK og kommunerne. Der var stor modstand fra GGZ. Undersøgelsen viste, at der ikke altid er en omkostningsbesparelse for forældre med børn på plejehjem. Det kom også frem, at forældre med lav indkomst ikke var fritaget for betalingspligten som standard. I sidste ende blev det besluttet at afskaffe forældrebidraget i sin helhed, et år efter, at ungdomsloven trådte i kraft. Det skete først, da Ministeriet for Sundhed, Velfærd og Idræt rykkede uden for den eksisterende sindsstemning, "Forældrebidraget er noget, der er en del af loven", gik for at se. Kommunerne ønskede at afskaffe 26 mio. årligt gennem makrobudgettet for ungdomsplejen. Midlerne hertil blev fundet.

Mindre

  1. Enkelt udseende præstationsproblemer kan blive et politisk spørgsmål. Så tag et godt kig på, hvordan den nye situation ser ud, hvilken (Nye) spillere kommer ind på banen, og hvad der sker i feltet. Og så er spørgsmålet, om man kan levere det hele ordentligt.
  2. Du kan ikke bare bruge et mål til flere målgrupper, fordi det samme mål kan være anderledes for en anden gruppe.
  3. Kommuniker i tide, hvilken ændring der kommer og tag højde for en reduktionsperiode. Et inkassobureau som CAK har brug for yderligere fem år til at udfase.
  4. Giv dig selv plads til ud af boksen vælge løsning. I dette tilfælde stoppede det forældrebidraget.
  5. Forskningen i forældrebidraget har givet mange oplysninger. Der er mere indsigt i de omkostninger, forældre har for deres barn. Med den information var det også nemmere at træffe beslutningen om at stoppe.
  6. Nogle gange virker ordninger som gode løsninger, men de bliver ikke efter hensigten. Det var selvfølgelig ikke meningen, at kommunerne skulle få flere administrative byrder.

Navn: Janine Huiden-Timmer
Organisation: VWS ministerium

Nye opfindelser, der siver ud tidligt, deles af entusiaster med lynets hast

Når festerne er spændte

Antag aldrig, at alle er fuldt informeret, især når der er ny information. Skab et vidensmiljø, hvor alle kan træffe sine beslutninger. tjek hvad [...]

Hvorfor fiasko er en mulighed…

Kontakt os for en workshop eller foredrag

Eller ring til Paul Iske +31 6 54 62 61 60 / Bas Ruyssenaars +31 6 14 21 33 47