fiaskoen

Hvem ønsker at starte et randomiseret kontrolleret forsøg i effekten af ​​komplekse livsstilsinterventioner, skal lave en masse arbejde. Også selvom opsætningen virker forholdsvis enkel. Spørgsmålet er, om sådan et klassisk forskningsdesign virkelig egner sig til evaluering af livsstilsinterventioner. Den konklusion drager AMC-forsker Eva Laan, efter hun har lavet en undersøgelse blandt medarbejdere. En undersøgelse, der ikke nåede det tilsigtede antal deltagere og derfor ikke opfyldte de oprindelige mål. Disse indebar måling af effekten af ​​en sundhedsfremmende intervention på livsstilsadfærd, seks måneder efter deltagelse i interventionen. Indgrebet blev betalt af arbejdsgiverne. De har jo en interesse i medarbejdere, der er bevidste om deres livsstil og ønsker at forbedre den.

De ugunstige økonomiske forhold hævede tærsklen for, at virksomheder kunne bruge interventionen til deres ansatte, tænker avenue. Derudover viste det sig, at for virksomhederne var praktiske faktorer vigtigere end et godt forskningsdesign. Og det var til skade for effektevalueringen. Men medarbejderne viste også ringe interesse. De var ikke nået til det, havde arbejdsrelaterede problemer eller stødt på tekniske forhindringer, kan ligesom ikke logge ind.

Og så skete det

Laan stikker også hånden i egen barm og ser, at et så stort studie har brug for en grundig forundersøgelse. For eksempel en forundersøgelse i en lille forskningspopulation. Desuden vil en trinvis udvikling og evaluering af en intervention øge chancen for en vellykket undersøgelse af så stor en størrelse.

Nye opfindelser, der siver ud tidligt, deles af entusiaster med lynets hast