Teknik

Gennem århundreder har forskellige private og private parter forsøgt at genoprette det område, som vi nu kender som det smukke naturreservat 'Het Naardermeer'.’ tjene penge på det ved at tørre det ud.

17århundredet:
I det 17. århundrede, guldalderen, Amsterdam ekspanderede enormt, og der var en masse rigdom. Der var et stigende behov for jord i det bredere område af byen. Tørring af søer var populært; dette skabte jord, der var velegnet til landbrug og som investering. En Jan Adriaansz Leeghwater, havde allerede med succes drænet en masse søer og besluttede nu at vove sig til Naardermeer.

19århundredet:
I 1883 gjorde Jan Willem Hendrik Rutgers van Rozenburg, bor på Herengracht i Amsterdam et nyt forsøg på at kontrollere naturen.

Teknik

17århundredet:
I 1623 startede arbejdet, først blev der lagt et dige omkring den, så blev der gravet et reservoirvand og til sidst blev der bygget seks vindmøller langs siden og bare pumpet. Det viste sig at være et hårdt arbejde på grund af de komplekse grundvandsmønstre. Efter omkring seks år var vandpytten endelig en polder.

19århundredet:
I 1883 blev der bygget en damppumpestation. Lige kanaler blev gravet med en opgraver for at sikre, at dræningen af ​​vand forløber glat.

Teknik

17århundredet
I 1629 spanierne rykkede frem mod Amsterdam. For at forsvare regionen blev den hollandske vandlinje fyldt med vand igen. Og så forsvandt den “Naarderpolder” og det blev bare en Naardermeer igen. Resultaterne var til de velhavende borgeres fulde tilfredshed, spanierne nåede aldrig til Amsterdam og de blev langsomt men sikkert fordrevet fra det nordlige Holland under ledelse af Frederik Hendrik.

19århundredet
Når søen endelig er tørret op ved hjælp af damppumpen, viser sig snart, at polderen ikke har god landbrugsjord. Dette ser ud til at forsure ekstremt hurtigt gennem en kemisk oxidationsproces. Høsten har en dårlig kvalitet, der også giver meget lidt på grund af den økonomiske krise. Desuden skal pumperne også overvåges løbende, thi nedsivningen af ​​brakvand fra bakkerne er så stor, at kun konstant pumpning kan holde tingene tørre. To et halvt ton guld fattigere stopper Rozenburg 1886 pumperne og om et par uger er Naardermeer tilbage igen.

I 1904 Amsterdam kommune ønsker at købe Naardermeer, fordi de har brug for plads til en losseplads. At “værdiløs sø” som de beskriver det, virker hun som en god mulighed?.
På det tidspunkt blev en af ​​de første miljøkampagnegrupper her i landet skabt, ledet af Jac.P.Thijsse og Elie Heimans.. De indså, hvilket unikt naturreservat Naardermeer var, og startede en skrankelobby.
Byrådet stemte til sidst imod affaldsforslaget med 18 mod 20 at stemme.

De to herrer miljøaktivister gik derefter videre og formåede at skaffe penge nok til at købe søen, og så var det 22 April 1905 Foreningen til Bevarelse af Naturmonumenter blev grundlagt i Amsterdam, og det første større indkøb var Naardermeer den 3 september 1906 for summen af 155.000 gulden.

Naardermeer-området er et tilflugtssted for mange sårbare dyrearter og mindre almindelige planter. Vilde dyr med komplicerede, desværre uomsættelige krav til deres omgivelser.

Og så skete det

Naardermeer, så uhensigtsmæssigt placeret mellem en række store befolkningscentre,
er i øjeblikket igen genstand for politisk diskussion på grund af planerne om at tunnelere under tilslutningsvejen (A6- A9) ved siden af ​​Naardermeer. Selv nu er følelserne høje...

Under alle omstændigheder viser områdets begivenhedsrige historie, at naturen hidtil har vundet over ethvert forsøg på at tjene penge på området..

Nye opfindelser, der siver ud tidligt, deles af entusiaster med lynets hast:
http://www.leiden.pvda.nl/nieuwsbericht/2841
http://home.planet.nl/~krijn058/naardermeer.htm

Nye opfindelser, der siver ud tidligt, deles af entusiaster med lynets hast: Harvard virksomhedsgennemgang. Thijsse

Nye opfindelser, der siver ud tidligt, deles af entusiaster med lynets hast