Hensigt: Udvikling af en Corona-app gennem en trykkogertilgang og markedsrådgivning

Ministeriet for Sundhed, Velfærd og Idræt havde til hensigt gennem en trykkogertilgang (enten med damp og kogende vand), at nå frem til den første udvikling af en app gennem en markedshøring, der kan kortlægge spredningen af ​​COVID-19 og advare folk, når de har været tæt på en smittet person. På grund af en hurtig udvælgelse af kandidater ønskede de at arbejde med et begrænset antal (7) parter foretager videreudvikling for at kunne udvælge de mest lovende.

Teknik: Ingen af ​​apps viste sig at være egnede

På den ene side fordi apps i sig selv viste mangler, især inden for privatlivsområdet, på den anden side, fordi det heller ikke var klart, hvad succeskriterierne var. Hvad skal appen egentlig gøre og hvad ikke? Og hvilke krav mht. sikkerhed og privatliv skulle opfyldes?

Så kom den forventede kritik: hvordan skete udvælgelsen af ​​kandidaterne?? Hvorfor ikke se mere til udlandet (hvor selv i Singapore er brugen begrænset)? Hvordan kommer man til kort med et vigtigt emne som privatliv??

Analysere: Det er slet ikke overraskende, at der ikke er kommet nogen fungerende app

På så kort tid er det bestemt ikke overraskende, at de ikke engang har fundet frem til et passende design. Det kunne aldrig have været meningen. Det er dog på meget kort tid blevet tydeligt, hvor de største udfordringer ligger og der er samlet mange input m.h.t.. hvilke kriterier vil spille en rolle. Både hvad angår funktionalitet og sikkerhed/privatliv. I hastværket har kommunikationen været mindre omhyggelig, og der er vakt forkerte forventninger hos partier og borgere. For eksempel projektlederen og CIO for VWS (Ron Roosendaal) angreb her og der og anklaget for at underminere retten til privatliv. I en personlig blog har han overbevisende vist, at denne anklage er fuldstændig uberettiget, men vi ved, hvor hurtigt billeddannelse kan gå.

Konklusion: Appathonet er Brilliant Failed

Med appathonen planlagde de helt sikkert noget værdifuldt: En app, der hjælper med at bekæmpe COVID-19 og en ny tilgang, baseret på crowd sourcing. Derudover har mange mennesker arbejdet hårdt for at opnå det bedst mulige resultat. Vi kan ikke lade være med at rose dette. Det (skadelig)risikoen var stor, men var bestemt i forhold til det mål, man forsøgte at nå. Kun den meddelte deadline (28 April) kan have været meget optimistisk. Denne ægte innovative tilgang fejlede blandt andet på grund af dette tidspres og begrænsede forberedelse. Men vi kan faktisk tale om en strålende fiasko, da der er værdifulde læringsresultater.

Institut for Brilliante Fejl tilbyder gerne at kortlægge læringsudbyttet ved at bruge metoden fra Institut for Brilliante Fejl. Disse læringsresultater kan meget vel betyde det største overskud ved dette projekt!

Vi håber inderligt, at alle har lyst til at se dette og fortsætter med at tænke positivt for at bruge de digitale værktøjers muligheder. Hver lille smule hjælper!